Halls Magnum model er et drivhus til entusiasten, som gerne vil udvide sit sortiment. Det kan også være haveejeren som ønsker et drivhus med god plads til flere forskellige planter og grøntsager. Kendetegnet for Magnum serien er de dobbelte skydedøre, der giver let adgang.
Den høje struktur på næsten 3 meter, sikrer god plads til dig og dine planter.
Alle modellerne er udstyret med fire vinduer der er med til at sikre den fornødne ventilation.
Den populære Magnum model fås i farverne alu og grønlakerede profiler.
Stregtegning viser husets udvendige mål. For mål på fundamentet se her:
Mål af fundament
Fundament
Det er vigtigt, at et drivhus står på et stærkt og stabilt fundament, som er godt forankret i jorden. En del forsikringsselskaber dækker kun stormskader, hvis drivhuset er monteret på et støbt fundament. Det er nødvendigt med et fundament til dette drivhus og kan ikke monteres uden.
Vi anbefaler, at du tager en samtale med dit forsikringsselskab omkring opsætning af fundament og drivhus, så du sikrer, at du er korrekt forsikret i tilfælde af stormskader.
Du kan vælge at lave et fuldt støbt betonfundament, hvilket er meget krævende. Du kan ligeledes lave et fundament af trykimprægneret træ. Vi anbefaler dog altid at købe et originalt Halls fundament, der består af nøjagtigt tilskårne 12 cm høje galvaniserede stålprofiler, som let samles over de medleverede nedstøbningsjern.
Således sikrer du tilstrækkelig fundering, og det er en løsning, der er nem at gå til. Under Hjælp & support ses en guide til montage af fundament.