Handels-
betingelser
Disse handelsbetingelser er gældende for handel på Hallsgreenhouses.com, når du handler drivhuse og drivhustilbehør.
Levering
Hallsgreenhouses.com benytter følgende fragtfirma: GLS/DSV eller Danske Fragtmænd.
Leveringstid: typisk 1-5 hverdage fra afsendelse fra vores lager (Specialproducerede modeller kræver længere tid da de ikke er hyldevarer - estimat kan gives ved nærmere henvendelse).
Drivhuse samt fundamenter bliver leveret som storgods. Varerne bliver leveret som kantstenslevering, og der kræves ikke underskrift.
Derfor behøver du ikke være hjemme på leveringsdagen. Fragtmanden læsser af på en passende placering. Ved leveringen kræves det, at vejen har kørefast underlag - ikke grus, brosten eller lignende, og at vejen er let fremkommelig for store lastbiler.
Der leveres i hele Danmark, undtaget ikke brofaste øer*.
*Kontakt os for udfordringer omkring dette.
| Leveringsmetoder | Omkostninger |
|---|---|
| Hjemmelevering med DSV | Fra 69,00 kr. |
| Pakkeshop med DSV | Fra 69,00 kr. |
| Leveret til din adresse med Danske Fragtmand | Fra 249,00 kr. |
| Kranlevering | Fra 1850,00 kr. |
Persondatapolitik
Se vores persondatapolitik.
Reklamation
Du har 24 måneders reklamationsret efter købeloven, regnet fra den dag, du modtager varen. Reklamationsretten omfatter fejl og mangler, der var til stede eller havde deres årsag ved leveringen. Reklamationsretten dækker ikke fejl og skader, der skyldes forkert brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd efter leveringen. Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen. Reklamerer du inden for 2 måneder efter, at du har opdaget manglen, anses reklamationen altid for at være rettidig. Ved en berettiget reklamation afholder vi de nødvendige og rimelige omkostninger til fragt og transport. Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, bedes du kontakte os via e-mail eller brev:
Mærk gerne henvendelsen 'Hallsgreenhouses.com Reklamation', og send den til:
Juliana Drivhuse A/S
Sivlandvænget 29
5260 Odense S
eller pr. e-mail til mail@juliana.com
Kontakt os gerne, inden du sender en vare retur, så vi kan aftale den praktiske håndtering. Hvis varen skal returneres, bedes du så vidt muligt vedlægge følgende oplysninger:
- En kort beskrivelse af fejlen eller manglen.
- Ordrenummer eller fakturanummer. Vedlæg gerne en kopi af fakturaen, hvis du har den.
Fortrydelsesret
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.
Vi anbefaler, at varen returneres i originalemballagen, hvis det er muligt. Emballagen må gerne åbnes, og manglende eller beskadiget originalemballage medfører ikke i sig selv, at fortrydelsesretten bortfalder. Hvis den manglende eller beskadigede emballage medfører en konkret værdiforringelse af varen, kan du dog hæfte for denne.
Når du udnytter fortrydelsesretten, skal du selv betale for fragten, når du returnerer varen.
Når du handler på vores webshop, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Ønsker du at fortryde købet, skal du give os tydelig besked inden fortrydelsesfristens udløb. Herefter skal varen returneres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet. Du bærer risikoen for varen under returneringen, indtil vi har modtaget den.
Du kan give os besked om din fortrydelse pr. e-mail på mail@juliana.com
Du kan sende varen retur til os.
Du kan også returnere varen ved personligt fremmøde på vores adresse.
Kontakt os i forvejen, hvis du ønsker at aflevere varen personligt, så vi kan aftale et tidspunkt.
Adressen er:
Juliana Drivhuse A/S
Sivlandvænget 29
5260 Odense S
Når du fortryder hele købet, tilbagebetaler vi alle betalinger, vi har modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger svarende til den billigste standardlevering, vi tilbyder. Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have sendt den retur, alt efter hvad der indtræffer først. Tilbagebetalingen sker med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre du udtrykkeligt har aftalt andet.
Bestilling & Ordrer
Alle priser på websitet er angivet i danske kroner inklusive moms.
Når du bestiller varer via Hallsgreenhouses.com, skal du være opmærksom på, at det automatiske ordresystem hos Hallsgreenhouses.com sender en bestillingsbekræftelse på ordren pr. e-mail. Denne bekræfter aftalen mellem virksomheden og kunden. Endvidere sendes en ordrebekræftelse, når ordren er behandlet.
Betaling
Når du godkender et køb og anvender betalingskort eller MobilePay som betalingsmiddel, reserverer vi beløbet på dit valgte betalingsmiddel. Vi trækker først pengene, når varerne afsendes til din valgte leveringsadresse. Vi foretager reservationen for at sikre os, at betalingsmidlet kan anvendes, og at der er dækning for beløbet.
Når beløbet trækkes, ophæves reservationen normalt automatisk. Den maksimale varighed af en reservation afhænger af korttypen og kan oplyses af kortudstederen, f.eks. din bank. Hvis du efterfølgende ændrer din ordre, modtager du et nyt ordrenummer, og der vil ske en ny reservation. Hvis du oplever, at en reservation ikke er blevet ophævet, bedes du kontakte din kortudsteder for at få afklaret reservationens status.
Vi henviser i øvrigt til vilkårene for dit betalingskort, som du har fået udleveret af kortudstederen.
Har du spørgsmål, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte vores kundeservice på mail@juliana.com eller tlf. 66 11 18 11.
Forbehold
Vi tager forbehold for fejl i tekster, illustrationer, billeder, mål og priser samt for prisstigninger, leverancesvigt og ændringer i moms og andre afgifter. Disse forbehold giver ikke i sig selv ret til at ændre eller annullere en allerede indgået bindende aftale. Åbenbare fejl behandles efter dansk rets almindelige regler.
Hvis det viser sig, at Hallsgreenhouses.com ikke kan gennemføre en ordre, du har afgivet, vil vi hurtigst muligt give dig besked herom.
Montage
Når de godkendte Juliana-montører ankommer, skal området være plant og tilgængeligt. Hvis kunden ikke har sørget for dette, kan montøren vælge at afvise opgaven. Der skal være adgang til vand, strøm og toilet, og kunden skal være til stede, så den nøjagtige placering kan aftales. Det er kundens ansvar at sikre, at oplysninger om eventuelle installationer i undergrunden er tilgængelige, så montøren ikke beskadiger el-, vand-, gas- og kloakinstallationer eller lignende. Skal montøren også montere et tilkøbt fundament, er det en forudsætning, at de nødvendige huller kan graves uden hindringer. Hvis der opstår ekstraarbejde, eksempelvis opgravning af rødder, større sten eller byggeaffald, vil dette blive afregnet efter fast timesats.
Gennemføres opgaven på et uegnet fundament efter kundens ønske, kan Hallsgreenhouses.com/montøren ikke holdes ansvarlig for fejl og skader, der skyldes fundamentets mangler. Hvis ovenstående betingelser ikke er opfyldt fra kundens side, kan gebyr og transportomkostninger for montørteamet blive opkrævet. Gebyret udgør minimum 1.500 kr.
Skal drivhuset monteres på en mur, hvor der skal tætnes med fugemasse, er dette ikke inkluderet i den angivne montagepris, men skal aftales særskilt.
Hvis der forekommer ekstra udgifter til kørsel, fordi området ikke er klargjort til montage, vil disse ligeledes blive faktureret efterfølgende. Belægning eller andet, der tages op i forbindelse med montagen, reetableres ikke. Emballagen efterlades på stedet.
For en aftalt merpris kan montøren bortskaffe emballagen.
Ved afslutning af montagen skal kunden være til stede for at gennemgå montagen med montøren.
Denne gennemgang afsluttes med en underskrevet afleveringsforretning.
Forsinkelser
Hvis der opstår forsinkelser fra Juliana Drivhuse A/S’ side, har du de rettigheder, der følger af gældende lovgivning. Forsinkelser fra kundens side medfører ikke ekstra omkostninger, medmindre en montør kører forgæves. I så fald faktureres de spildtimer, som forsinkelsen medfører, samt udgifter til kørsel.
Skader og mangler
Det er vigtigt at understrege, at et drivhus er en enkeltlagskonstruktion, der ikke er 100 % tæt. Afhængigt af vejrforholdene kan der forekomme utætheder ved tagvinduer, døre og samlinger i kip og hjørner. Vi opfordrer dig til at tage højde for dette, når drivhuset indrettes. Eventuelle ophængsmærker samt blanke ender på lakerede profiler vil ikke være synlige efter endt montage af drivhuset.
Når du modtager varen, er det vigtigt, at du kontrollerer, om antallet af kolli stemmer overens med følgesedlen, og om godset ser ubeskadiget ud. Hvis du allerede ved aflæsningen konstaterer eller har mistanke om en fragtskade, kan du tage imod godset og underskrive fragtbrevet med forbehold. Hvis du ikke har været hjemme ved leveringen eller først opdager skaden senere, bedes du kontakte vores kundeservice hurtigst muligt, så vi kan håndtere sagen med transportøren. Dette begrænser ikke din reklamationsret efter købeloven.
Vi gør opmærksom på, at emballagen ikke tåler udendørs opbevaring. Hvis emballagen bliver fugtig eller våd, anbefaler vi, at du pakker varen ud med det samme. Skulle der mod forventning mangle ét eller flere kolli, bedes du kontakte vores kundeservice på telefon 66 11 18 11 eller mail@juliana.com
Garanti
Juliana Drivhuse A/S yder 12 års garanti på sine drivhuse, dog undtaget glas og polycarbonat. For mere information om, hvad garantien dækker, henvises til montagevejledningen. Garantien gælder ud over dine rettigheder efter købeloven.
Om os
Juliana Drivhuse A/S
Sivlandvænget 29
5260 Odense S
CVR: 66030318
mail@juliana.com
Værneting
Enhver tvist, der involverer Hallsgreenhouses.com, er underlagt dansk ret og behandles ved de kompetente domstole, medmindre ufravigelig lovgivning bestemmer andet. Oplysning om klagemuligheder:
Hvis du ønsker at klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os, skal du først kontakte os. Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan du i relevante tilfælde klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager hos Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan læse mere om klagemulighederne på Forbrug.dk.
Ved indgivelse af en klage kan du oplyse vores e-mailadresse: mail@juliana.com.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
Juliana Drivhuse A/S
Sivlandvænget 29
5260 Odense S
E-mail: mail@juliana.com
Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*) / levering af følgende tjenesteydelser (*):
Bestilt den (*) / modtaget den (*):
Forbrugerens navn:
Forbrugerens adresse:
Ordrenummer (valgfrit):
Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):
Dato:
(*) Det ikke relevante udstreges.
JULIANA GRUPPEN
Juliana Gruppen er en førende global leverandør af kvalitetsdrivhuse til private. Virksomheden blev grundlagt i 1963 af Mogens A. Stærmose i Odense, Danmark. Den familieejede virksomhed ejes i dag af 3. generation, Nikolaj Stærmose. Hovedkontoret og fremstillingen er stadig beliggende i Odense med datterselskaber i Storbritannien og Tyskland. Juliana Gruppen eksporterer til mere end 20 lande.
’We help people grow’. Derfor sætter vores brands Halls og Juliana rammen for oplevelser, der er lige så naturlige, som de er magiske. Til trods for vores lange historie er vi fremadskuende og nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre bæredygtigheden af vores drivhuse. Få mere at vide om Juliana her på siden og find inspiration til dit drivhusliv i vores store inspirationsunivers.

