Halls Cotswold

Cotswold er et område i det sydvestlige England, som er kendt for sit fantastisk smukke landskab. Det bakkede landskab er karakteriseret af små hyggelige landsbyer, gamle stenmure, snoede veje og smukke haver. Drivhusene i Cotswold-serien fra Halls Greenhouses er opkaldt efter en række landsbyer i området bl.a. Burford og Blockley. Cotswolddrivhusene bygger på engelske havetraditioner og er kendt for kvalitet og værdi for pengene med innovative løsninger, som giver dig de bedste betingelser for at dyrke og dase, så dine drivhusdrømme kan spire og blomstre.


Drivhusene i Cotswold serien blev designet i 2015 med de engelske drivhus-traditioner for øje. Det kommer til udtryk i det stærke aluminiums profilsystem, som er tilpasset det hårde nordeuropæiske klima. Til produktserien er der udviklet et revolutionerende og patenteret Zero Treshold™ skydedørssystem, hvor dørtrinnet helt undgås. Skydedørssystemet giver dig en stabil drivhusdør, der glider frit og ikke sætter sig fast, som det ses ved andre drivhusskydedøre på markedet.


Drivhusene fra Halls Cotswold bliver produceret på vores fabrik i Odense.


Cotswold-husene er for havefolk, som ønsker sig et solidt drivhus med stærke aluminiumsprofiler, baseret på klassiske engelske havetraditioner. Drivhusets gode sidehøjde og totalhøjde giver et rummeligt drivhus, hvor du kan udfolde dine mange ideer og planer for både grøntsager, blomster og afslapning.