Juliana Jubii 60 LE
​​​​​​​
60-års jubilæum med særlig ny model

I 2023 fylder Juliana Drivhuse 60 år. Den familieejede Odense-virksomhed lancerer en helt unik jubilæumsmodel, der har fået titlen ’Juliana Jubii 60 LE’, hvor LE står for limited edition.


Den 1. februar 2023


Et jubilæumshus bygget på stærke traditioner

Hos Juliana har man altid været optaget af at udvikle nye drivhusmodeller. ”Det, at vi har vores egen udviklingsafdeling, betyder, at vi konstant kan forbedre produkterne, og når vi udvikler helt nye modeller, går teamet de få skridt ud i produktionen og sikrer sig, at vi rent faktisk kan producere det, vi har tegnet”, fortæller Nikolaj Stærmose, der er tredje generation og ejer af Juliana Drivhuse A/S.  


Jubilæums-huset tager udgangspunkt i bestseller-huset Juliana Premium. Drivhusets sidehøjde er løftet, hvilket giver plads til, at den dobbelte stalddør kan placeres på langsiden. I husets gavle er toppen forstærket med en sortlakeret stålplade. Huset er hele 15 m², og med den øgede højde er der en fantastisk stor rumfornemmelse i drivhuset. Der er rigelig med plads til både mennesker og planter.


Drivhusets profiler er sortlakerede ligesom døre, vinduer og montagelister, og således er hele drivhuset sort – til forskel fra det øvrige Juliana-sortiment, hvor profilerne er antracitfarvede.


”Modellen er rettet imod de haveejere, der gerne omtaler deres drivhus som orangeriet, og som i høj grad vil indrette sig til hygge med familie og venner”, forklarer Nikolaj Stærmose.

Modellen er rettet imod de haveejere, der gerne omtaler deres drivhus som orangeriet, og som i høj grad vil indrette sig til hygge med familie og venner

– Nikolaj Stærmose


Julianas nye jubilæumsdrivhus er inspireret af klassiske drivhusmodeller og er udviklet til den moderne haveejer, som har mange funktioner knyttet til sit drivhus. Der er tale om en model, der vil være til rådighed i jubilæumsåret og i begrænset antal.


Drivhuset kan købes i Juliana Drivhuscenter og i Julianas webshop Drivhuscenter.dk samt hos udvalgt partner XL-byg. Drivhuset fremstilles i begrænset antal og kan leveres fra starten af marts.

JULIANA GRUPPEN

Juliana Gruppen er en førende global leverandør af kvalitetsdrivhuse til private. Virksomheden blev grundlagt i 1963 af Mogens A. Stærmose i Odense, Danmark. Den familieejede virksomhed ejes i dag af 3. generation, Nikolaj Stærmose. Hovedkontoret og fremstillingen er stadig beliggende i Odense med datterselskaber i Storbritannien og Tyskland. Juliana Group eksporterer til mere end 20 lande.​​​​​​​

’We help people grow’. Derfor sætter vores brands Halls, Juliana og Gabriel Ash rammen for oplevelser, der er lige så naturlige, som de er magiske. Til trods for vores lange historie er vi fremadskuende og nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre bæredygtigheden af vores drivhuse. Få mere at vide om Juliana her på siden og find inspiration til dit drivhusliv i vores store inspirationsunivers.